Hvad er NDE?

Hvad er NDE?

Ikke -destruktiv evaluering (NDE) er et udtryk, der ofte bruges ombytteligt med NDT. Teknisk bruges NDE imidlertid til at beskrive målinger, der er mere kvantitative. For eksempel ville en NDE -metode ikke kun lokalisere en defekt, men den ville også blive brugt til at måle noget om denne defekt, såsom dens størrelse, form og orientering. NDE kan bruges til at bestemme materialegenskaber, såsom brudhårdhed, formbarhed og andre fysiske egenskaber.

Nogle NDT/NDE -teknologier:

Mange mennesker er allerede bekendt med nogle af de teknologier, der bruges i NDT og NDE fra deres anvendelser i den medicinske industri. De fleste mennesker har også taget en røntgenstråle, og mange mødre har haft ultralyd brugt af læger til at give deres baby en checkup, mens de stadig er i livmoderen. Røntgenstråler og ultralyd er kun et par af de teknologier, der bruges inden for NDT/NDE. Antallet af inspektionsmetoder ser ud til at vokse dagligt, men der findes en hurtig oversigt over de mest almindeligt anvendte metoder nedenfor.

Visual and Optical Testing (VT)

Den mest basale NDT -metode er visuel undersøgelse. Visuelle eksaminatorer følger procedurer, der spænder fra blot at se på en del for at se, om overfladefejl er synlige, til at bruge computerstyrede kamerasystemer til automatisk at genkende og måle funktioner i en komponent.

Radiografi (RT)

RT involverer brugen af ​​gennemtrængende gamma- eller x-stråling til at undersøge materialets og produktets defekter og interne funktioner. En røntgenmaskine eller radioaktiv isotop bruges som en kilde til stråling. Stråling ledes gennem en del og på film eller andre medier. Den resulterende Shadowgraph viser den interne træk og sundhed i delen. Ændringer i materialetykkelse og densitet er angivet som lettere eller mørkere områder på filmen. De mørkere områder i radiografen nedenfor repræsenterer interne hulrum i komponenten.

Magnetisk partikeltest (MT)

Denne NDT -metode opnås ved at inducere et magnetfelt i et ferromagnetisk materiale og derefter støvning af overfladen med jernpartikler (enten tør eller ophængt i væske). Overflade- og nær-overfladefejl producerer magnetiske poler eller forvrænger magnetfeltet på en sådan måde, at jernpartiklerne tiltrækkes og koncentreres. Dette producerer en synlig indikation af defekt på overfladen af ​​materialet. Billederne nedenfor viser en komponent før og efter inspektion ved hjælp af tørre magnetiske partikler.

Ultralydstest (UT)

Ved ultralydstest overføres højfrekvente lydbølger til et materiale for at detektere ufuldkommenheder eller for at finde ændringer i materielle egenskaber. Den mest almindeligt anvendte ultralydstestningsteknik er pulsekko, hvor lyd indføres i et testobjekt og refleksioner (ekko) fra interne ufuldkommenheder eller delens geometriske overflader returneres til en modtager. Nedenfor er et eksempel på forskydningsbølge svejsesinspektion. Bemærk den indikation, der strækker sig til de øvre grænser på skærmen. Denne indikation produceres af lyd reflekteret fra en defekt inden for svejsningen.

Penetrant Testing (PT)

Testobjektet er belagt med en opløsning, der indeholder et synligt eller fluorescerende farvestof. Overskydende opløsning fjernes derefter fra overfladen af ​​objektet, men efterlader den i overfladebrydende defekter. En udvikler anvendes derefter til at trække penetrant ud af defekterne. Med fluorescerende farvestoffer bruges ultraviolet lys til at gøre blødning fluoresce lyst, hvilket gør det let at se ufuldkommenheder. Med synlige farvestoffer gør levende farvekontraster mellem penetranten og udvikleren "blødning" let at se. De røde indikationer nedenfor repræsenterer en række defekter i denne komponent.

Elektromagnetisk test (ET)

Elektriske strømme (hvirvelstrømme) genereres i et ledende materiale ved et skiftende magnetfelt. Styrken af ​​disse virvelstrømme kan måles. Materielle defekter forårsager afbrydelser i strømmen af ​​hvirvelstrømme, der advarer inspektøren om tilstedeværelsen af ​​en defekt. Eddy -strømme påvirkes også af den elektriske ledningsevne og magnetiske permeabilitet af et materiale, hvilket gør det muligt at sortere nogle materialer baseret på disse egenskaber. Teknikeren nedenfor inspicerer en flyvinge for defekter.

Lækketest (LT)

Flere teknikker bruges til at detektere og lokalisere lækager i trykindeslutningsdele, trykbeholdere og strukturer. Lækager kan påvises ved hjælp af elektroniske lytteindretninger, målinger af trykmåler, væske- og gaspenetrantteknikker og/eller en simpel sæbeboble-test.

Akustisk emissionstest (AE)

Når et solidt materiale er stresset, udsender ufuldkommenheder inden for materialet korte brister af akustisk energi kaldet "emissioner". Som ved ultralydstest kan akustiske emissioner påvises af specielle modtagere. Emissionskilder kan evalueres gennem studiet af deres intensitet og ankomsttid til at indsamle information om kilderne til energien, såsom deres placering.