Hvad er NDE?
Ikke-destruktiv evaluering (NDE) er et udtryk, der ofte bruges synonymt med NDT. Teknisk set bruges NDE dog til at beskrive målinger, der er mere kvantitative. For eksempel ville en NDE-metode ikke kun lokalisere en defekt, men den ville også blive brugt til at måle noget om den defekt, såsom dens størrelse, form og orientering. NDE kan bruges til at bestemme materialeegenskaber, såsom brudstyrke, formbarhed og andre fysiske egenskaber.
Nogle NDT/NDE-teknologier:
Mange mennesker er allerede bekendt med nogle af de teknologier, der anvendes i NDT og NDE, fra deres anvendelse i den medicinske industri. De fleste har også fået taget et røntgenbillede, og mange mødre har fået ultralyd brugt af læger til at give deres baby en kontrol, mens den stadig var i livmoderen. Røntgenbilleder og ultralyd er blot nogle få af de teknologier, der anvendes inden for NDT/NDE. Antallet af inspektionsmetoder synes at vokse dagligt, men en hurtig oversigt over de mest almindeligt anvendte metoder gives nedenfor.
Visuel og optisk testning (VT)
Den mest grundlæggende NDT-metode er visuel undersøgelse. Visuelle inspektører følger procedurer, der spænder fra blot at se på en del for at se, om der er synlige overfladefejl, til at bruge computerstyrede kamerasystemer til automatisk at genkende og måle funktioner i en komponent.
Radiografi (RT)
Radiografisk stråling (RT) involverer brugen af penetrerende gamma- eller røntgenstråling til at undersøge materialers og produkters defekter og interne egenskaber. En røntgenmaskine eller radioaktiv isotop bruges som strålingskilde. Stråling rettes gennem en del og over på film eller andre medier. Den resulterende skyggegraf viser delens interne egenskaber og soliditet. Ændringer i materialetykkelse og densitet er angivet som lysere eller mørkere områder på filmen. De mørkere områder i røntgenbilledet nedenfor repræsenterer interne hulrum i komponenten.
Magnetisk partikeltestning (MT)
Denne NDT-metode udføres ved at inducere et magnetfelt i et ferromagnetisk materiale og derefter drysse overfladen med jernpartikler (enten tørre eller suspenderet i væske). Overflade- og overfladenære defekter producerer magnetiske poler eller forvrænger magnetfeltet på en sådan måde, at jernpartiklerne tiltrækkes og koncentreres. Dette giver en synlig indikation af defekter på materialets overflade. Billederne nedenfor viser en komponent før og efter inspektion ved hjælp af tørre magnetiske partikler.
Ultralydstestning (UT)
Ved ultralydstestning transmitteres højfrekvente lydbølger ind i et materiale for at detektere ufuldkommenheder eller finde ændringer i materialeegenskaber. Den mest almindeligt anvendte ultralydstestteknik er pulsekko, hvor lyd introduceres i et testobjekt, og refleksioner (ekkoer) fra interne ufuldkommenheder eller delens geometriske overflader returneres til en modtager. Nedenfor er et eksempel på inspektion af forskydningsbølgesvejsning. Bemærk indikationen, der strækker sig til skærmens øvre grænser. Denne indikation produceres af lyd, der reflekteres fra en defekt i svejsningen.
Penetrantprøvning (PT)
Testobjektet belægges med en opløsning, der indeholder et synligt eller fluorescerende farvestof. Overskydende opløsning fjernes derefter fra objektets overflade, men efterlader overfladebrudsdefekter. Derefter påføres en fremkalder for at trække penetranten ud af defekterne. Med fluorescerende farvestoffer bruges ultraviolet lys til at få udblødningen til at fluorescere klart, så ufuldkommenheder let kan ses. Med synlige farvestoffer gør levende farvekontraster mellem penetranten og fremkalderen "udblødning" let at se. De røde indikationer nedenfor repræsenterer et antal defekter i denne komponent.
Eelektromagnetisk testning (ET)
Elektriske strømme (hvirvelstrømme) genereres i et ledende materiale af et skiftende magnetfelt. Styrken af disse hvirvelstrømme kan måles. Materialefejl forårsager afbrydelser i strømmen af hvirvelstrømmene, hvilket advarer inspektøren om tilstedeværelsen af en defekt. Hvirvelstrømme påvirkes også af et materiales elektriske ledningsevne og magnetiske permeabilitet, hvilket gør det muligt at sortere nogle materialer baseret på disse egenskaber. Teknikeren nedenfor inspicerer en flyvinge for defekter.
Lækagetestning (LT)
Der anvendes adskillige teknikker til at detektere og lokalisere lækager i trykindeslutningsdele, trykbeholdere og strukturer. Lækager kan detekteres ved hjælp af elektroniske lytteapparater, trykmålere, væske- og gaspenetreringsteknikker og/eller en simpel sæbebobletest.
Akustisk emissionstestning (AE)
Når et fast materiale udsættes for belastning, udsender ufuldkommenheder i materialet korte udbrud af akustisk energi kaldet "emissioner". Ligesom ved ultralydstestning kan akustiske emissioner detekteres af specielle modtagere. Emissionskilder kan evalueres ved at undersøge deres intensitet og ankomsttid for at indsamle information om energikilderne, såsom deres placering.
If you want to know more information or have any questions or need any further assistance about NDE, please contact us freely: info@zhhimg.com
Opslagstidspunkt: 27. dec. 2021